Oliventræets udbredelse

Oliventræ Oliventræet menes at stamme fra et område syd for de Kaukasiske bjerge og vest for den Iranske højslette. Oliventræet er sandsynligvis den første plante, som er blevet kultiveret og udbredt blandt befolkningerne i Middelhavsområdet.

I Palestina er der fundet tegn på systematisk kultivering, som kan dateres tilbage til ca. 4000 år f.Kr.
Fra Palestina udbredes den til Ægypten, Kreta og Grækenland. Olivenolie var kendt og værdsat i Babylonien (nuværende Irak) og Hammurabi's Lov fra ca. 1800 år f.Kr. indeholder regler for brug og handel med olien.

Takket være fønikernes handelsruter rodfæstes træet i Italien, Spanien og det meste af Nordafrika. Fra ca. 800 år f.Kr, med grækernes kolonisering af de østlige områder af Syd- og Midt-Italien, introduceres oliventræet her.

Romerne lærte om oliens anvendelse til kulinariske formål af etruskerne. Under Romerrigets storhedstid, ca. 600 år f.Kr., udbredes kultiveringen af oliventræet til alle besatte områder, og disse bliver inddelt i olieprovinser. Der produceres olie i Provence i Sydfrankrig og romerne forsøger til og med at indføre træet i England ca. 200 år f.Kr. - selvsagt uden success. Under Romerriget opnår olivenolien en central rolle som handelsvare, og produktion og salg reguleres af en olie-børs, l'Arca Olearia, som fastsætter priser og mængder.

Romerrigets fald med barbarernes invasion og de deraf følgende krige, ødelægger handelsforbindelserne. Barbarerne indfører brug af animalske fedtstoffer og kultiveringen af oliventræet mister sin betydning. Produktionen af olivenolie holdes i hævd takket være klostre og religiøse samfund, som bruger den producerede olie til alterbelysning.

I 1300-tallet sker en omstrukturering af feudalsamfundet i Italien, og bønderne begynder igen at plante oliventræer. Med den voksende økonomi vokser eksportmarkederne. De store opdagelsesrejser i 1500-tallet og de spanske missionærer i 1600-tallet, bringer oliventræet til Paraguay og Peru. Herfra udbredes det til Mexico og i 1769 finder det vej til Californien.

I dag er oliventræet at finde på fem kontinenter, men det primære udbredelsesområde er stadig Middelhavsregionen mellem 30. og 45. nordlige breddegrad. Det ser dog ud til, at træet finder egnede klimatiske vokseforhold på de tilsvarende sydlige breddegrader, dvs. i Australien, Sydafrika, Peru, Chile og Argentina.


 

Høsten 2011

Så er vi færdige..

Oliven klar til transporten til presseriet Så er vi færdige med årets høst. Den sidste olie fik vi hjem fra presseriet den 31. oktober 2011. Det har været rigtig varmt hele september måned, så det er grunden til at vi er lidt tidligere færdige end normalt. Høsten var noget mager, men der burde være olie til alle dem, som gerne vil have det. Send evt. en mail.

Få besked


..når den friske olie er klar til forsendelse. I år har vi oprettet en mailingliste, som du kan tilmelde dig her. Bare rolig, listen er strengt privat og vi sender nok kun en, maks. to emails ud om året.