Velkommen

Pino & Liset Vores lille landsted og familiebrug ligger i udkanten af Loreto Aprutino, en landsby i Abruzzo-regionen, som er kendt for sin DOP-olie Aprutino-Pescarese.

Vores ekstra jomfru olivenolie produceres helt og holdent af vores egne oliven og efter egnens traditionelle principper. Vi bor og lever med vores olivenplantage omkring os, og det er derfor både af hensyn til forbrugeren og os selv, at vi forsøger at arbejde med omhu og respekt for naturen.

Til fremstilling af 1 liter ekstra jomfru olivenolie skal der plukkes 6-8 kg oliven på deres optimale modenhedsstadium. Disse oliven skal presses så hurtigt som muligt og hele processen skal foregå med stor omhu for at sikre oliens smagsmæssige og ernæringsrigtige kvaliteter.

På denne måde opnår vi en ekstra jomfru olivenolie med et fint indhold af polyfenoler og e-vitamin som har en frugtagtig, let græsagtig smag. Vores ekstra jomfru olivenolie er yderst velegnet til salatdressinger, pestosaucer og bruschette eller som et ekstra pift ovenpå dagens risotto eller kyllingefilet. Bestemt værd at prøve! 

Du inviteres hermed til en indføring i olivenoliens spændende verden og til en rundvisning i området, på oliepresseriet og hjemme hos os. 


God fornøjelse.


 

Høsten 2011

Så er vi færdige..

Oliven klar til transporten til presseriet Så er vi færdige med årets høst. Den sidste olie fik vi hjem fra presseriet den 31. oktober 2011. Det har været rigtig varmt hele september måned, så det er grunden til at vi er lidt tidligere færdige end normalt. Høsten var noget mager, men der burde være olie til alle dem, som gerne vil have det. Send evt. en mail.

Få besked


..når den friske olie er klar til forsendelse. I år har vi oprettet en mailingliste, som du kan tilmelde dig her. Bare rolig, listen er strengt privat og vi sender nok kun en, maks. to emails ud om året.